PelleChristy.dk

Hjemmeside og blog om Europa, Latinamerika, litteratur, vin, foredrag, kommunikation og politik

 

 Politik

 Bøger

 Vin og Øl

 Skriverier

 Foredrag

 Mig

  Blog

  Links

Foredrag

 

Du er velkommen til at sende mig en mail på pelle@j.dk eller ringe (2679 2039) for at høre mere om mulighederne for at hyre mig.

En del foredrag holder jeg med min ven Anders, du kan besøge hans side her.


Vinen og øllet fortæller religions-historie

Kombineret fortælling og vinsmagning. Foredraget holdes med Anders Dahl

Det er ved flere festlige lejligheder befalet jøder at drikke vin som en særlig glædelig ting. Alle sabbatmåltider begynder med en lovsigelse over vinen og med, at alle drikker lidt. Vin har som bekendt stor betydning for den kristne kirke. Nadverens sakramente er uløseligt bundet sammen med vinen. Jesus brugte tillige vinen i sine tegn og i sin beskrivelse af, hvem han selv var. Den kristne kirke tog derfor i udpræget grad vinen til sig.

Når det kommer til mange af de mest kendte vine står verden i gæld til klostrene. Her blev vin-fremstillingen udviklet af religiøse årsager: De mange messer krævede ret store forsyninger af vin. For at blive selvforsynende plantede munkene deres egne vingårde, og vin-dyrkning og fremstilling blev en del af deres daglige liv. De blev eksperter på området. Middelalderen munke var kendt for at være samtidens bedste vinavlere og ølbryggere.

Øllet skal nemlig ikke glemmes: Munkene gik ikke af vejen for at smage på deres egne produkter. En munk blev således tildelt fem liter øl om dagen - og han måtte drikke sit øl selvom det var faste (det var derimod forbudt at drikke vin i fastetiden). Med foredraget/vinsmagningen lader vi vinene og øllet fortælle nogle kapitler af jødedommens og kristendommens historie og teologi. Et tillæg til denne historie består i, at vi ser på hvordan de andre religioner (Islam, hinduisme, buddhisme m.fl.) forholder sig til den spirituøse verden. 

 

 

 

 

PelleChristy.dk © 2007