Der er både lidt 'gamle' versioner af klassiske vine - Merlot og Chardonnay for eksempel - men også mere lokale druer man sj¿ldent st¸der på. En s¿rlig ting ved mange af dem er smagen er tr¿ - der er ganske markant, men som oftest på en behagelig måde. Tr¿-nuancerne er med til at give dem en smag af 'vin som i gamle dage' og fås, i al fald ud fra hvad jeg har set dernede, ved en kombination af helt nye franske egefade - og så kroatisk tr¿ af en art.

Og så er der selvf¸lgeligt de s¿rlige s¸de vine, der let afk¸let er ren fork¿lelse af ganen. Her er der tale om både r¸de og hvide vine og man kan fx lade sig overraske med en s¸d chardonnay vin - ikke just det de fleste t¿nker på, når man n¿vner s¸d vin.

Dertil kommer naturligvis også de mange hel og halvs¸de muscat vine landet producerer, samt en p¿n portion af mousserende vin, der langt hen af vejen sagtens kan stå distancen.

At vinene er så gode og forskellige skyldes måske nok delvist den lange tradition for at lave vin i landet: Selv f¸r romerne kom lavede slovenerne gladeligt vin, senere kom så indflydelsen fra is¿r italienere og ¸strigere til og satte sit pr¿g på landets vinkultur.

Tidligere var vin essentielt for overlevelsen - man blandede det i vandet (der var af ringe kvalitet) både for at forbedre vandsmagen og for at slå lidt af bakterierne ihjel. Skikken har overlevet og selv den dag i dag kan man se mange slovenere der blander vand og vin - ikke mindst hvis man er på landet.

Slovenien har tre prim¿re vinregioner, hver med sine s¿rlige druesorter og med et udbud af forskellige mikroklimaer:

Primorska, der blandt andet d¿kker den slovenske kyst og området omkring italien, står for omkring 45% af landets vinproduktion og er blandt andet hjemsted for den st¸rste vinproducent: Goriske Brda (Brda svarer nogenlunde til det italienske Collio)

Podravje i den nord¸stlige del af landet, langs med gr¿nserne til is¿r ¨strig og Ungarn er blandt andet hjemsted for en del Riesling produktion. Samtidigt er det her der laves nogle af landets bedste s¸de vine. Ikke mindst Stanko Curin har gjort et stort arbejde for at holde arven fra de s¸de vine ved lige - et arbejde der i dag blandt andet videref¸res af hans b¸rneb¸rn. De ¿ldste af  vinstokkene er fra det 20. århundredes begyndelse, men den virkelige udvikling skete f¸rst efter 1972

Posavje der h¸rer hjemme i landets syd¸stlige del. Her laves der blandt andet mousserende vin og regionen er hjemsted for Sloveniens st¸rste producent af mousserende vine - Janez Istenic - der benytter sig af metoderne fra Champagne. I regionen vokser der blandt andet Chardonnay, Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir.

Den slovenske vin har vundet mit hjerte (og ikke mindst mine smagsl¸g) over på sin side, og jeg ser frem til n¿ste gang jeg kan få nye forsyninger og smagsindtryk derfra. I mellemtiden vil jeg nok engang imellem g¸re mit til at s¸ge at udbrede kendskabet til den slovenske vin - for enten er der en af de danske vinimport¸rer der omsider får ¸jnene op, eller også må man jo selv starte et import-firma.

Sloveniens st¸rste vinproducent hedder Goriska Brda - og er et kooperativ med lidt mere end 800 tilknyttede vinb¸nder. Vinene fra Goriska findes over hele landet, ligesom de eksporteres til bl.a. USA.

Kooperativets startede i 1957 og producerer forskellige serier af vine. Her skal ikke mindst n¿vnes Avia, Quercus og Bagueri - hvor ikke mindst de to sidste er dyrere kvalitetsvine der virkeligt er k¿let for.

Tag fx Bagueri-serien: Her ankommer druerne til et s¿rligt sted der er adskilt fra de druer der bruges til de andre serier, de placeres i rum med computerstyret Aircondition, og lagrer sågar også adskilt fra de andre vine.

Udvalgte slovenske vine

Peneèa Rebula (2006) Her er tale om ganske fin mousserende vin der ikke er for kompliceret, men som samtidigt klarer sit job ganske glimrende. Den halvt¸rre variant k¿rtegner munden en smule, lader vide at den er der – men uden dog at kr¿ve hele ens opm¿rksomhed.

Med en Peneèa Rebula får man ikke en erstatning til nytårschampagnen – men som velkomst-vin eller til en let anretning, er den derimod et glimrende alternativ til meget af den mousserende vin og champagne vi ser i Danmark. Tager man prisen i betragtning bliver det endnu bedre, for den fås til lige under 5 euro (hvis man k¸ber den i vink¿lderens butik). Man slipper med andre ord overraskende billigt fra en mousserende vin der snildt kunne koste det dobbelte og stadigt v¿re pengene v¿rd.

Bagueri Chardonnay (2004) Er en hvidvin – men med meget mere karakter og langt flere smagsnuancer end man måske f¸rst tror. Det er en hvidvin der kan b¿re at blive serveret til mad med smag i, eller som blot kan nydes på en varm sommeraften med vennerne.

Man kan med det samme m¿rke at her er der tale om vin der er k¿let for og at det er en vin der kr¿ver ens opm¿rksomhed - men det er jo heller ikke det v¿rste.

Som med så megen anden slovensk vin burde prisen, når man tager den h¸je kvalitet i betragtning, ikke skr¿mme: Den koster ca. 7,5 euro flaske og det er ikke skr¿mmende for kvalitetshvidvin.

Bagueri Merlot (2003) Ligesom med Chardonnayen m¿rker man med det samme at der er tale om en vin man har givet sig tid til at lave. Vinen er da også af den slags hvor man efter f¸rste mundfuld umiddelbart t¿nker ”det her er da egentlig en forf¿rdeligt god idé…”.

Det er en utrolig varm Merlot der undgår at v¿re for dominerende, men som samtidigt er karakterfuld og fascinerende: Den lidt alternative brug af helt ung fransk eg, og lidt ¿ldre kroatiske tr¿ forn¿gter sig bestemt heller ikke i denne Merlot, men er med til at g¸re vinen til andet og mere end blot endnu en god Merlot.

Merlot'en fra Bagueri er i virkeligheden et ganske godt eksempel på, hvad en slovensk Merlot kan (og b¸r) v¿re.

Prisen, små 10 euro, er bestemt ikke urimelig – og man får megen vin til pengene, det skal der ikke herske tvivl om.